Dine nybyggede sokler

Vigtig detalje, når du monterer sokkellamper på dine nybyggede sokler

Som du kan se under blogindlægget Lamper på murede sokler, så har vi leveret rigtig mange sokkellamper til murede sokler igennem tiderne.

Du husker nok de gamle pærer, som blev meget varme, når de havde stået tændt et lille stykke tid? På grund af varmen fra pæren, så fordampede varmen den eventuelle kondens, som kunne opstå inde i lampehovedet, dvs. i lampehovedet på de murede sokler.

Vi er så, i de senere år, gået over til LED glødepærer, som har et lavere strømforbrug, og dermed ikke fordamper dén kondens, der måtte komme fra dine nybyggede sokler. Som du ved, kan du sagtens skrue en LED pærer ud, selvom den har været tændt i timevis. Den er slet ikke varm, som de gamle pærer var.

Vi har tænkt, at de kolde LED pærer måtte være årsagen til kondens i lampehovedet, specielt hen over vintermånederne, men det viste sig ikke at være noget synderligt problem, med mindre, der var tale om slagregn, og så kunne glassene jo faktisk bare tørres af, indvendigt, inden der opstod så meget kondens, så dråberne gik ned i fatningen.

Nu har vi så fundet ud af, at hvis dine murede sokler er nybyggede, så afgiver soklerne en masse fugt over mange måneder. Det er gældende for både beton- og murstenssokler.

En byggesagkyndig fortæller os f.eks., at det kan tage et betongulv ca. 10 uger ved 20 grader, for at blive tørt nok til, at du kan lægge vinyl ovenpå. Så faktisk drejer det sig, i sommerhalvåret, om rigtig mange måneder, for vi kan jo ikke regne med 20 grader hele tiden, udenfor.

  • Punkt 1: sørg for, at dine nye sokler er tørre

Din elektriker skal dernæst sørge for, at elinstallationen er forsvarligt forseglet/lukket, så der ikke kan trænge fugt/kondens fra din sokkel op til fatningen. Hvis dette undlades, kan fatningen blive oxideret af fugt (se billede nedenfor). HFI relæet går. For en sikkerheds skyld anbefaler vi alle sokler, nye, som gamle, at elinstallationen bliver forseglet/lukket.

  • Punkt 2: sørg for, at elektrikeren får forseglet/lukket elinstallationen, så der ikke kan trænge kondens fra soklen op igennem fatningen

Vi håber, at denne lille, men meget vigtige detalje, giver dig den rette vejledning, logiske forklaring og forståelse, så du nemt, og uden problemer kan få installeret sokkellamper på dine murede sokler.

De bedste hilsner

Vibeke & Jens

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *