Islandsheste
Soði blev aflivet
Soði blev aflivet d. 24. marts 2010. Han har været utrivelig i næsten et år, men hverken jeg eller dyrlægen har kunne se, at der skulle være noget specielt i vejen med ham; kun at han har været for tynd og ikke helt på dupperne, som en frisk glad teenager burde være; lidt trist. Sidste forår blev der taget ormeprøve på ham, som ikke viste ret meget, selvom han godt kunne ligne én med orm. Hele sommeren på hingstefold måtte vi være OBS på ham, fordi han var for tynd, og jeg troede, at han bare var en tynd voksende lemmedasker, men jeg var alligevel lidt bekymret for ham. I februar 2010 kulminerede det. Han var træt, lagde sig ned af og til, og kløede sig, så hans pels røg af. Efter flere dyrlægebesøg, som behandlede ham mod bændelorm, lus og diverse andre ting, rådede dyrlægen mig til at sende ham på universitetshospitalet. Det endte med, at Soði kom hjem, afkræftet og lå næsten kun ned, og blev erklæret uheldbredelig syg pga. en scanning på hospitalet. Det viste sig ved obducering herhjemme, at hans lever var for lille og han havde svært ved at omsætte/fordøje foderet. Hospitalet havde scannet ham og fundet, at hans tarmvægge var tredobbelt så tykke, som de burde være, men ved obduceringen fandt vi/dyrlægen kun tørt foder presset hårdt sammen i en klump på størrelse med en fodbold, som derfor ikke kom let igennem hans tarmsystem. Han har nu fået fred, og det er jeg meget afklaret med.
Ny løsdrift julen 2009
Jeg har i mange år gerne ville have gjort noget ved min løsdrift (økonomi), så mit højeste ønske var at få en udvidet løsdrift i julegave. Den stod færdig d. 23. december 2009. Først blev der bygget et opvarmet sadelrum, så foder og gulerødder ikke fryser helt til. Der blev også plads til en ekstra (syge) boks. Jeg er meget lykkelig for det, og jeg har endnu mere kontakt til mine heste, fordi det nu er mere hyggeligt at gå over til dem. Før skulle jeg ud på jordfolden, og tit med pladder godt op om støvlerne. Nu er der varmt og tørt og lyst.
Jeg har i løbet af 2008 og 2009 solgt flere af mine dejlige heste.
Jeg har p.g.a helbredet måtte indskrænke mig lidt og være realistisk i forhold til egen formåen. Jeg solgte Sóley fra Langelændergården i juni 2008 til en mand i hans bedste alder, som forelskede sig fuldstændigt i hende, fordi han selv havde måtte skille sig af med hans anden hoppe af samme navn og samme udseende. Sóley blev vidst også lidt af en mundfuld for ham i starten, men jeg håber alligevel, at de har fundet melodien og, at de har det godt sammen.
I oktober 2008 måtte jeg også skille mig af med mit blåøjede hjertebarn Mjelnir fra Vængegården til en autistisk pige, som er helt forgabt i ham. Han havde lidt tilpasningsvanskeligheder på sit nye sted, som er en lille ø med masser af vind og vand omkring ham, og som bliver godt for hans sommereksem. Han har før han kom hos mig været en underhest, og hos mig havde han fuldstændig kørt shoowet og været førerhesten, så nu skulle han så til at finde hans nye plads i hierakiet i den nye flok. Jeg mener han kom til at gå lidt i en fold for sig selv i starten, men jeg håber så inderligt, at han har fundet sin plads. Jeg savner ham meget.
Efter fravænning af føl har jeg solgt halvpart af min avlshoppe Spyrna frá Þúfu, som så skal have føl til sommer. Jeg har lavet en afdragsordning med halvpartsejeren om, at hun køber den sidste havlpart af Spyrna.
I april 2009 har jeg så solgt mine to følbasser fra sommeren 2008, Brella fra Grønhøjgaard og Muska fra Grønhøjgaard. De er begge kommet til søde familier, som med det samme elskede dem højt, og som jeg har god kontakt til, og jeg kan derfor følge lidt med i deres fremtidige udvikling. Det betyder meget, når man sådan skal sælge ud af sine små søde børn.
Må jeg præsentere: Brella fra Grønhøjgaard
Jeg blev ringet op om morgenen, d. 21. juni 2008, af min mand, som sagde, at føllet var blevet sort, og halvt sovende skulle jeg lige reagere på, at det nok var Lukka, som havde folet. Et bedårende lille sortgråligt føl med en tæt ryapels så blød. Først havde jeg valgt navnet Kolbrá, men det var svært at udtale (Kålbrau), men betyder med sorte øjenhår, og det var det første jeg ellers lå mærke til hos hende, og jeg ville fjerne det lange sorte hår ved hendes øjne, men jeg opdagede hurtigt, at det sad fast, som en lang øjenvippe. Hun var meget livlig og snaksaglig lige fra starten; en lille spilopmager, og Lukka havde svært ved at holde styr på denne lille iltre dame, og derfor navnet Brella (udtales Bredla), og betyder, som sagt, spilopmager. Senere er hun faktisk blevet lidt mere reserveret.
Må jeg præsentere: Muska fra Grønhøjgaard
Muska kom til verden d. 19. juni 2008 tidligt om morgenen. Hun var meget sky og holdt sig de første to uger tæt op ad hendes mor, Spyrna. Hun har så vist sig senere at tage revance og blive både kælen og glad for kontakt, uden at være klæbrig. Først havd jeg givet hende navnet Grána udtales Grauna) og betyder grå hoppe, men det var mere præcist med Muska (udtales Møska), for det betyder musegrå hoppe.
Må jeg præsentere: Sóði fra Grønhøjggard
Mandag d. 18. juni 2007 kl. ca. 09.00 kom dette store langbenede hingsteføl til verden. Han er rødgul med ål langs ryggen. Han har allerede langt man af et lille nybagt føl at være. Han har en stor stjerne i panden, som løber ned langs hovedet med en smal stribe, så det samlet kaldes en blis. Moren er 3. gangs folende og tog det hele med ophøjet ro. Navnet blev Sóði, som betyder svinemikkel. Det kunne næsten heller ikke blive andet, for den lille fyr brugte hele dagen på at presse og presse små søde pølser ud....
Få timer efter fødsel, d. 18. juni 2007 D. 20. januar 2008
Må jeg præsentere: Vænting fra Grønhøjgaard
Fredag d. 26. Maj 2007 (på Kronprinsens fødselsdag - lidt kongelig har man vel lov at være....!!) kl. ca. 19.50 kom dette lille vidunder til verden. Det blev et hoppeføl, som ønsket, så hun kunne bliver navngivet efter min dejlige smukke hoppe, som så tragisk måtte aflives, med et næsten fuldbyrdet føl i maven, for over et år siden. Min lige så dejlige hoppe, Moren, Lukka betyder oversat LYKKE, og Vænting betyder HÅB, så andet navn kunne der ikke være tale om....
4 dage efter fødsel, d. 30. maj 2007 D. 20. januar 2008
D. 27. februar 2007 købte vi en ny 5-6 års avls- og ridehoppe.
Hun hedder: Sóley fra Langelændergård.
Hun er smuk, sød og omgængelig, med dobbelt man, og er rødgul med ål.
Sóley har én måneds grundtræning, og derefter trænet videre i gangartstræning. Jeg har nu to rideheste at vælge imellem, og som skal skiftes til at få føl, og gå sammen med Spyrna, som udelukkende er en avlshoppe.
Vi har i foråret 2006 købt en 8 års avls- og ridehoppe. Her er sælgers beskrivelse af hende: Lukka er efter Rakel fra Bogens og Gammur fra Tóftum - begge kåret i 1. klasse. Lukka er rød, 8 år i juni, 4-gænger, med helt adskilte store bløde gangarter. Middelvilje og det sødeste, troskyldige sind man kan tænke sig. Hun er så mild, så mild. Hun har fået sin grunduddannelse, kan sine ting og er fuldstændig uproblematisk at håndtere og ride.
Lukka er blevet bedækket af 1. klasses hingsten, Glitnir, sidst i maj 2006, scannet 14. juni
(18. dage drægtig) og foling sat til omkring d. 25. april 2007.
Lukka og Spyrna er begge blevet bedækket af 1. klasses hingsten Gymir från Kvarnbacka,
ogher er hjemmesidenadressen. Foling omkring juni/juli 2008.
Her et billede af Gymir fra folden Et mere
Hoved 8 Hals 8,5 Ryg 7 Prop. 8 Benkva. 7,5 Benst. 7 Horve 8 Man/hale 9
Bygningsdedømmelse 7,94
Tölt 8 Trav 7,5 Skridt 8 Pas 9 Galop 8 vilje/sind 9 Form under rytter 8
Ridebedømmelse 8,30
Total 8,15
F: Solfari från Kvarnbacka gård
M: Gná frá Efri-Brú
FF: Svalur fra Glaesibae
FM: Embla fra Vik
MF: Gáski frá Hofssöðum
MM: Lipurtá frá Efri-Brú
Lukka er yderligere blevet kåret på Hedeland d. 1.-3. september 2006, og blev redet af Dorte Rasmussen, Tjenergaarden.Se her resultatet
Lukkas far: Gammur fra Tóftum Bygning: 8,06 Rideegenskaber: 8,45 Total: 8,26
Lukkas mor: Rakel fra Bogens Bygning: 8,23 Rideegenskaber: 7,9 Total: 8,03
Rakels stamtavle Se her billede af Rakel
Fredag d. 31. marts 2006 kl. 17.30 fik vi vores dejlige, smukke, ifolede avlshoppe, Vænting fra Palmevænge, aflivet pga. stivkrampe- infektion, men billederne bliver her, så vi kan ære hendes minde.
Væntings far: Ferill fra Hafsteinsstöðum
1. kl. kåret hingst med meget spændende blodliner, stor udstråling, pragtfuldt sind, dejlig vilje, sortbrun, elegant bygget, over middel høj 1,38 stang, stor sort manke og hale, flot hovskæg. Topkarakter for hove.
Total 8,59 for rideegenskaber
Rideegenskaberne er helt i top, bedømt ved to forskellige kåringer i 1997 på Island.
8,5 for Tölt, trav og pas, 9,0 for galop og vilje, 8,0 for sind og 8,5 for form under rytter.
121 total i Blup. Avlsgodkendt i kl. 1 i Danmark og Sverige.
FF: Otur f. Sauðárkroki, FMF: 618 Rauður f. Kolkuósi
Stutteri Palmevænge se her