LED glødepærer

Find gemte besparelser på din elregning

Jeg vil starte med glødepærens historie fra et kirkeblad fra 1967

Til belysning i vore kirker har man gennem århundreder anvendt vokslyset – og senere stearinlyset.
Det levende lys skabte en særlig stemning i kirkerummet. Da kravet om mere tidssvarende belysning blev stærkere, var det naturligt – med vokslyset og stearinlysets farve – at forsøge at skabe en glødepære, der kunne erstatte den tidligere belysning. Der blev skabt en glødepære i kerteform med opbygning og lysfarve, som lå meget nær stearinlysets.

Denne historie danner grundlag for vores nye LED kertelys (og vores øvrige LED glødepærer), så de gamle farver er så tæt, som muligt, på de originale, og samtidig med det fordelagtige meget lavere strømforbrug.

Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger LED glødepærer?

Filamenter:

Vores LED pærer har så lange filamenter, som muligt. Filamenter er de staver du ser inde i pæren. Filamenterne giver lyset. Jo, længere filamenterne (staverne) er, jo mere behageligt skær spreder pærens lys. Vær’ OBS på at vælge lange filamenter, så du får det behagelige lys.

Lumen:

Jo højere lumen, jo mere lys giver pæren. Men, som skrevet ovenfor, så har de lange filamenter en meget stor betydning.

  • En 300 lumen pære med korte filamenter vil give et mere skarpt lys
  • En 300 lumen pære med lange filamenter vil give et mere behageligt lys

Kelvin:

Kelvin betyder den varme, som pæren giver. Fejlagtigt står der tit på nettet, at glødepærer på 2700-3000 kelvin har varmt skær. Det ér koldt lys med blålige kolde nuancer. Vores glødepærer har alle mellem 2000-2200 kelvin, hvilket giver et varmt skær.

Find gemte besparelser på din elregning

Som du sikkert allerede har læst om i mit forrige blogindlæg, så var jeg allerede klar til at lave nogle ændringer ifht. vores fælles ansvar mht. det store samlede elforbrug (elforbruget i vores land).
På Grønhøjgård fik vi lavet vores udendørs belysning om, så det ikke brænder uafbrudt, når det er mørkt – men vi har nu fået lavet hele gårdens belysning om – så det tændes med sensor – i 10 minutter hver gang.

Dét var mit første skridt – og det var en super god fornemmelse at få lavet det nye sensor-system, som faktisk virker ret godt, og så du føler dig ekstra velkommen, når lyset bogstaveligt talt bliver tændt, når du kører ind i alléen 🙂 Og som du læste, så valgte jeg også at skrive på Instagram, at der i år ikke bliver vores store julelysshow på gården. Lige efter skrev D’angleterre sørme også, at deres kæmpe lysshow var aflyst for i år. Derefter fulgte mange storcentre – og alle de andre steder, som du og jeg løbende hører om i pressen – som dels er nødsaget til at spare, må lukke deres virksomhed, eller som vil støtte op om den gode sags tjeneste.

Mit næste skridt
Jeg har gennemgået alle vores indendørs pærer. Jeg havde, i forvejen, styr på vores udendørs pærer, som alle er med LED glødpærer.

Vores daværende svar på en energibesparende pære
Jeg fandt ud af, at der ‘nemt’ kunne sidde gamle energikrævende pærer under en indendørs (eller udendørs) skærm, som du ikke umiddelbart ser med dit blotte øje. Jeg fandt selv flere af de dér hvide energisparepærer, som for en del år siden, var vores daværende svar på en energibesparende pære, men som slet ikke kan måle sig med nutidens LED pærer. Jeg fandt også ud af, at en af vores lysekroner havde de gammeldags glødepærer i – som jeg hurtigt fik skiftet ud til LED glødepærer.

90 % mindre på elregningen

  • Synes du elregningen er for høj, så sparer du med LED 90 % ifht. de gamle glødepærer.
  • Selvom vi skal spare på elregningen, så skal vi også have det hyggeligt.
  • Vi går den mørke tid i møde og her er godt lys vigtigt.
  • Jeg tror på, at det rigtige lys gør os mere glade 🙂

Opfordring
Jeg håber du vil tage imod min opfordring og gennemgå dine pærer? 🙂
Måske du også, som jeg, kan finde nogle gemte ‘syndere’ rundt omkring 🙂
Som mit forrige blogindlæg hed: Mange bække små gør en stor å

Indendørs lysekoner
Tjek også dine prismekroner og lysekroner. De smukke LED kerte- og krystalpærer m.fl. har vi også i vores sortiment.

Miljøvenlige LED pærer
Vores pærer i LED har meget lang levetid. De holder op til 5 gange længere end de traditionelle pærer. Det betyder, at den er billig og miljøvenlig, fordi den forbruger mindre strøm. Du slipper også for at skifte dine pærer ud, så ofte, som du plejer, når du skifter til LED belysning. Når du vælger en LED pære, sparer du ikke kun på din elregning, du sparer også på miljøet for unødvendig CO2 udledning.

Hvorfor er vores pærer den bedste LED pære?
Der er mange fordele ved at skifte dine traditionelle glødepærer, halogenpærer og sparepærer ud med LED pærer. Vi har samlet nogle af de vigtigste, for at sikre dig den bedste LED pære og give dig et bedre overblik om alle fordelene.

  • Lavt energiforbrug, hvilket sparer dig mange penge
  • Meget lang levetid – 15.000 timer
  • Tænder med det samme – ingen forsinkelse som ved sparepæren
  • Tåler vibrationer
  • Indeholder ikke kviksølv
  • Æstetik og god økonomi
  • Produceret af 90 år gammelt dansk pæreproducent

Energimærker:
Fra d. 1.9.21 blev der indført nye regler for energimærkning. Formålet er at gøre energimærkningen lettere og mere gennemskuelig for dig, som forbruger. En pære, der før havde energimærke A+, vil nu have energimærke G.
Da EU-energimærkerne for mange år siden blev introduceret, lå de fleste lyskilder nederst på skalaen (E, F eller G). I dag ville de fleste LED lyskilder ligge øverst på skalaen (A+, A++ eller A+++) – og derfor er der kommet nye EU regler, så det ikke kun er plusserne efter A’et, som du skal tælle 🙂 Håber det giver mening? (Vigtig info: Du kan fortsat støde på de gamle energimærker, og det er, i skrivende stund, også ok, indtil producenten får nye forsyninger hjem).

Det gamle energimærke på samme pære:

Det nye energimærke på samme pære:

Hele vores sortiment af LED glødepærer

Her har du nogle eksempler og nogle skønne stemningsbilleder:

Vores mest sælgende LED glødepære med varm gulligt skær, som befandt du dig i gaslampernes tid, eller som skæret fra de gamle originale glødepærer.

Lindenburg i bronze
Lindenburg i bronze

Vi har hyggelige LED dekorationspærer i forskellige farver og udformninger

Støvet grønne LED dekorationspærer
Støvet rosa LED dekorationspærer
Diamant LED dekorationspærer

Vores store kuglerunde LED glødepære til vores store væg- og standerlamper

Amsterdam

Håber du har fået et hyggeligt indblik i glødepærens historie?
Håber også, at du nu bedre kan vælge dine pærer til din udendørs- som indendørs belysning?

De bedste hilsner
Vibeke

4 kommentarer på “LED glødepærer”

  • Pia Hansen

    siger:

    Hej Vibeke

    Jeg er simpelthen så glad for at have lært din side og blok at kende og blive klogere på EL og diverse udtalelser som feks Lumen m.m som jeg langt fra var klog på hvad betød 😁

    • Vibeke Gundersen

      siger:

      Hej Pia

      Hvor det glæder mig, at du fik noget ud af mit blogindlæg, specielt med lumen. Jeg fik faktisk også en masse viden med selv. Blandt andet dét med, at filamenterne (staverne i pæren) giver et mere behageligt skær. Tusind tak fordi du kommenterede her på min blog 🥰

      De bedste hilsner
      Vibeke

  • Morten

    siger:

    Hej Vibeke
    Dejlig artikel som kommer godt omkring både de tekniske ting ved LED og ved besparelserne på LED.
    En af de ting man sjældent hører om – og som jeg egentlig godt synes kan være relevat – er at de LED pærer der sælges i dag, har et lavere strømforbrug end dem der blev solgt for f.eks 5 år siden.
    Det er selvfølgelig en meget mindre forskel der er på nye/gamle LED pærer i forhold til glødepæren, men som du selv skriver: Mange bække små

    • Vibeke Gundersen

      siger:

      Hej Morten

      Tusind tak for din imødekommende respons. Det glæder mig meget.
      Ja, det er lidt en speciel situation vi er i netop nu, og specielt op til jul. Jeg ser heller ikke lige så meget julelys, som sidste år, og mange lys er kommet senere op, og brænder ikke om natten – så alle bidrager en lille smule – og det føles godt. Vores Bilka og Vestsjællands Centret i Slagelse har også undladt deres store julelysshow.

      Rigtig glædelig jul
      Vibeke

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *