Et fantastisk samarbejde med Sorø Historiske Festival 1684-1862, havde vi, søndag d. 6. juli 2025.
Krebshusgården – Fortidens berømte landevejskro – med vennerne B.S. Ingemann og H.C. Andersen

‘Madam Plambäck og Hr. Plambäck’ (kromutter og krofatter i 1700-1800 tallets berømte landevejskro – Krebshuset – alias Vibeke & Jens)

Arrangementet blev holdt indenfor i det store 250 m2 showroom, da vejret var ustabilt, dog med nogen sol, men også med lidt regn. De mange fremmødte (fuldt hus og mere til), kunne jo sagtens også nyde den idylliske hyggelige gårdsplads, ind i mellem foredrag, dejlig mad og den fremragende skuespilleroptræden.




Temaet for arrangementet, omhandlede mest den tid i 1700-1800 tallet, hvor Krebshuset eller Krebsekroen, som den også blev kaldt (nu Krebshusgården) var den mest berømte kro ud af de 27 sjællandske landevejskroer. Kroen blev allerede Kgl. privilegeret kro i 1735, ved Peder Hansen.
Senere fik Hr. Plambäck og Madam Plambäck gjort kroen endnu mere kendt.
‘Flere af datidens kendte og kongelige herskaber har rost kroen i høje toner for den gode mad og for renligheden’.
Krebshuset var ejet af Sorø Akademi indtil 1781, hvor Plambäck-slægten fik arvefæste i 4 generationer, og derefter blev solgt til selveje. Både Peder Hansen og Plambäcks levede længe og blev velhavende af at drive Krebshuset.
En silhuet af Martin Plambäck og Madam Plambäck

‘H.C. Andersen, Madam Plambäck, Hr. Plambäck og B.S. Ingemann’.

Det var vigtigt, for Vibeke (alias Madam Plambäck), at borddækningen var fin og værdig, lige efter Madam Plambäcks høje standarder. Mange runde borde og et stort ovalt bord i midten var pyntet med de fineste hvide duge, og dækket op med blomstret porcelæn. Selvfølgelig også buketter på bordene.

Birthe Marie (tjenestepigen) og Vibeke (Madam Plambäck) holdt et 3 kvarters foredrag om datidens berømte kro og endnu mere fantasisk historiefortælling. Tusind tak for din store viden og kæmpe indsats, Birthe Marie.


H.C. Andersen og B.S. Ingemann ankom før gæsterne, og tog også ærbødigt imod. Vi kan roligt sige, at de levede sig ind i rollerne, hele vejen igennem. Heldige dem, der også havde fået dem til bords. Madam Plambäck og de 2 herrer kommunikerede også med dis og værdighed. De 2 herrer underholdt derudover også med en halv times fuldstændig fantastisk historiefortælling, som de 2 venner, der ofte kom på Krebshuset.

Tusind tak til de flittige hænder, og tak til alle, som gjorde dagen til en helt særlig dag. Som Ingemann sagde: ‘Vi kan da sagtens gentage successen til næste år’. Måske vi ses.
Flere spurgte til vores 18 siders slideshow. Tusind tusind tak til min sødeste veninde, for at forme slideshowet med alt det grafiske og layout. Rosenloeve.


















Kærlig hilsen
Vibeke & Jens (‘Madam Plambäck og Hr. Plambäck’)
