Lamper på murede sokler

Udgivet 16/7 2020 af Vibeke Gundersen

Vigtigheden i at få afstemt størrelsen på din ejendom, dine murede sokler og de sokkellamper, som du vælger, er meget afgørende for helhedsindtrykket


Jeg vil vise dig en hel masse stemningsbilleder af murede sokler med lamper på, så du bedre kan danne dig et indtryk af, hvad du ønsker, og hvordan det visuelt ser ud. Du vil gerne gøre din ejendom lidt mere herskabelig og indbydende med de murede sokler, og give besøgende det indtryk, at her kører de ind på en ejendom med klasse og stil, og derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilken slags ejendom du har, og hvor meget du vil understrege dit indgangsparti med det herskabelige look.

Mit bedste råd er, at inden du tænker på at bygge dine sokler, så ta' endelig mig med på råd, for jeg har hjulpet rigtig mange de sidste årtier med sådanne løsninger. Der er meget forskel på udformningen af soklerne. På bredde, højde, og hvordan soklen afsluttes. 

  • Soklen kan være 'tung' med en plade på toppen, i forskellige materialer, som gør den endnu bredere visuelt, og derfor skal have endnu større lamper ovenpå

  • Soklen kan have en spids på toppen, i forskellige udformninger og materialer, som gør, at lamperne sagtens kan sidde på en forhøjet sokkelfod, og derved behøver lamperne heller ikke være nær så store

  • Soklen kan have en speciel afslutning på toppen, så lamperne ikke kan være på toppen, men kan sidde på siden

  • Soklen kan have fine indhak (gå f.eks. en halv mursten ind - skiftevis), som forfiner soklen, og som også gør, at lamperne kan være et nummer mindre, end hvis soklen går lige op, uden indhak

  • De lavere sokler kan placeres skiftevis langs en lav mur med sokkellamper på, eller skiftevis med et jerngitter, rundt om terrassen, eller forhaven 

Jeg vil løbende sammen med billederne give dig eksempler på, hvordan det kan se ud, og hvordan det helst ikke skal se ud. Jeg har nogle eksempler, hvor der er taget højde for eksisterende sokler, og så fået det bedste ud af det, og eksempler, som enten er det jeg vil kalde 'overkill' (alt for meget) eller bare ikke særligt passende til enten ejendommen eller soklerne. Du vurderer selvfølgelig selv, for det er jo bestemt også en smagssag, hvad øjnene ser. Mine øjne har set rigtig meget igennem en lang årrække. 

Ejendommen er her klassisk og romantisk, men også overdådig med de mange blomster, som ses overalt, i form af blomstrende buske og mange blomsterkrukker. Soklerne har en fin detalje på afslutningen af toppen. Lamperne K7a er fint ophøjet på sokkelfødderne Madrid, og det samlede indtryk har en lethed over sig, og du er ikke i tvivl om, at dette er indgangspartiet, hvor du virkelig føler dig herskabeligt velkommen.

Soklen har fået en indhak skiftevis, som gør den lidt lettere, og med en lidt mindre plade på toppen. Lampernes størrelse (K2a) gør det harmonisk, men også herskabeligt med en storhed over sig. Sokkelfod.

Soklen er ikke så høj, ej heller lamperne K3a, men i forhold til den fine indkørsel til den moderne villa, så er det et rigtigt godt valg, for trods det moderne look, så er der gjort ekstra ud af detaljerne, og der er både stilfuldt, hyggeligt og klassisk på hele ejendommen. Sokkelfod.

På herregården Boltinggaard ved Ringe på Fyn skal der klart storhed og herskabelighed til. De romantiske kobberlamper K2a har fået en ekstra ophøjning og de er sat op på stigebeslag, for at give indgangspartiet en lethed, sammen med det overdådige og herskabelige. Se de skrå tegl på toppen og de fine detaljer på soklerne.

Husets smukke varme farve går igen på soklerne, og det giver ejendommen en helhed med indgangspartiet. Huset er højt, og da de murede sokler står forholdsvis tæt, så er de også muret slanke og fine op, og de romantiske runde kobberlamper K3a er derfor ikke alt for store, men passer perfekt, og giver ejendommen hygge og sydlandsk stemning, sammen med et herskabeligt indgangsparti. Sokkelfod.

Her er vi så virkelig kommet til Sydeuropa med den smukkeste høje stensætningsmur og med stensokler foran den bastante port, som gør stedet til 'her bor vi', men du er selvfølgelig velkommen, hvis du er vores gæster. Kobberlamperne har fået ekstra pynt med kronerne på. Lamperne er løftet en anelse op med sokkelfødderne, som giver helhedsindtrykket en lille lethed. 

Før vores kastanjetræer måtte afgå ved døden i storm og i alderdom, så havde vi murede sokler ude foran ejendommen. Da træerne var meget høje, og bygninger ligeså, så fik vi lavet murede sokler, som var 165 cm høje og 60 cm bredde, og 80 cm bredde foroven. Kobberlamperne var de allerstørste K1, og med kroner på. Sokkelfod.

Stemningsbillede med sne. 

Her har de murede sokler fået en fin afslutning med en formet kobberplade, og det hele passer så fint til den store klassiske bygning på en vej i Aarhus udelukkende med klassiske palævillaer. K2a lampe med den lille sokkelfod.

Til en nyklassisk/moderne ejendom er der valgt nubrede bastante stensokler i indgangspartiet, men det er slanke stensokler, så de passer til ejendommens udtryk, med den sekskantede lampe K7a dertil med den lille sokkelfod.

De murede sokler fører op til en meget høj og stor klassisk herskabelig ejendom. Da ejendommen ligger højt oppe og de murede sokler starter ved indkørslen i bunden, og jeg kender ejendommens prægtighed, så kunne lamperne med krone K3a godt have været nummeret større, med sokkelfod. Det er også okay den her løsning, men alligevel...

En fin mur med tegl på og afsluttende med ophøjede murede sokler ved indgangen, omringer denne hyggelige idylliske stråtækte ejendom, og lamperne og sokkelfødderne er matchende i en balanceret størrelse, som fremhæver indgangspartiet, men som ikke tager overhånd - på det hyggelige og romantiske look. 

Den lave mur, som giver ejendommen en lille slags gårdhave, er af passende højde, så det ikke bliver et indelukket miljø, og tager udsynet for huset.

Den allerstørste kobberlampe på sokkelfod passer jernport og murede sokler perfekt - sammen med den smukkeste solnedgang.

Der er for alvor tale om storhed, med den store buede jernport med voluminøse detaljer, som er en større herregård eller slot værdigt, og med ekstra høje bastante murede sokler, og på toppen de firkantede lamper på sokkelfødder.

Denne prægtige stråtækte ejendom har givet den gas med bastante murede sokler og store firkantede lamper, men da huset også har et lille tårn og en masse karnapper og detaljer, og soklerne visuelt er dækket af buske, så går det hele op i en større enhed, og understreger storheden og det herskabelige ved ejendommen. Sokkelfødderne gør de bastante murede sokler en anelse lettere.

Soklerne og lamperne på nært hold.

Til en mindre klassisk ejendom eller et arkitekttegnet parcelhus med en smule format, kan de små semiklassiske sokkelamper være den perfekte løsning på det lidt lettere og knap så herskabelige look, men alligevel være et yderst præsentabelt indgangsparti.

I forhold til ejendommen vil jeg mene, at disse alt for klodsede og bastante murede sokler er for voldsomme, også i forhold til lamperne - det matcher ikke helt sammen.

Når der ikke gås på kompromis med æstetik og det håndlavede eksklusive design.

Lampen i 80 cm og i 100 cm

På grund af storheden på denne bygning, ville det ikke have været helt forkert at have valgt lidt større lamper, end dem her. Dette her er dog ikke helt ved siden af, og også fint med kroner på lamperne, så det matcher de mange detaljer på den overdådige bygning, men alligevel...lidt større lamper ville give bygningen endnu mere karakter.

I forhold til den nyklassiske ejendom er de murede sokler alt for bredde. Højden er i orden, og lamperne ville matche meget bedre, hvis soklerne havde været en halv eller hel mursten smallere. Denne her løsning er lige lidt 'overkill'.

Et hyggeligt og præsentabelt indgangsparti med de lave murede tunge sokler, og de ophøjede sokkelfødder med firkantede lamper på.

Den store herskabelige villa har meget høje sokler, som passer fint til ejendommens storhed, men også lidt tungt med de bastante murer på begge sider (det bliver hurtigt borg-agtigt - og her bor vi - vi vil ikke forstyrres-agtigt), men soklerne er heldigvis lavet lettere med skiftevis indhak og med den forfinede afslutning, som alt i alt gør de murede sokler lettere i udtryk, men så ville jeg nok også have undladt de ophøjede sokkelfødder og de alt de for små lamper i forhold til ejendommens størrelse og udtryk, og i stedet have sat 2 numre større lamper på.

Her ser du en række moderne lamper til den moderne bolig, på bestante lave stensokler, men med det lettere åbne smedejernshegn imellem hver sokkel. Soklerne kan stå rundt på terrassen eller i forhaven. Den første sokkellampe.

Den anden sokkellampe.

Den tredje sokkellampe.

Foran Flinterup Kirke er indgangspartiet 2 murede sokler med tegl på, og her ville det være smukt med lys ved indgangen til kirken, og vi valgte mindre, men passende væglamper på siderne, som matcher kirkens øvrige væglamper.

Lamperne set indefra kirkegården.

I stedet for sokkellamper blev der her valgt en overdådig stor væglampe på galven, for at understrege ejendommens prægtighed og storhed. Beslag og lampehoved.

I stedet for lamper på toppen af de murede sokler er der sat en fin muret kugle på toppen, og på siderne af soklerne er der sekskantede murlamper

Et eksempel, hvor meningen er, at ejendommen skal vise herskabelighed, men i stedet er der alt for store lamper på jernsportens stolper, og som er et eksempel på, at det næsten altid er bedst med murede sokler på hver side af en jernport, fremfor at placere lamperne på portens stolper. 

De anskaffede stenstolper var nogle, som bare skulle bruges, og de skulle have lamper på, og faktisk passer lamperne meget godt, men var stenstolperne blevet ført mindst en meter eller halvanden meter ned i jorden, og lampehovederne havde været et nummer mindre, havde det samlede helhedsindtryk matchet huset meget bedre. 

Her ses indgangspartiet med de eksisterende murede sokler til Jægersborg kaserne, som er lavet om til et stort boligkompleks. Kobberlamperne er de allerstørste, og alligevel er soklerne alt for bastante i forhold til lampen.