Firmaprofil
Bliv fan af min hjemmeside på Facebook her
På Grønhøjgaard, syd for Slagelse, har vi indrettet et 250 m2 stort showroom med et stort udvalg af udendørsbelysning, deriblandt væglamper, standerlamper med én eller flere lygter, mur lamper, sokkellamper/bedlamper, løse lamper til søjler, og Skibslamper i helstøbt bronze, lamper i helstøbt messing og lamper i kobber.
Vi har i over 20 år forhandlet klassiske udendørs lamper. I de mange år har vi bygget et venligt, fortroligt og solidt samarbejde op, med en af Europas største lampefabrikker i Holland. Vi får varerne direkte fra producenten. Vi har i 2008 udviget med forhandlere i Danmark: Se her vores andre forhandlere.
Lamperne er kopier af originaler verden over, som forestilles smukt placeret på slotte, herregårde, bondegårde, stalde, langs en allé, igennem en hovedgade, i en gårdhave eller, som romantisk belysning ved en butik eller restauration, på alle størrelser huse i klassisk stil, som patriciervillaer og bindingsværkshuse.
Som en helhed til hus og have indeholder sortimentet også porte, gitre og havelåger. Havemøbler i fransk/italiensk/engelsk inspireret stil, kaldet 'shabby chic'. Pavilloner, vandfontæner, vandposte, stander ure, solure, bondehusvinduer, postkasser - ny MAXI postkasse, og ny brevsprække til dør med skilt til navn, facadeskilte - mange nye små skilte, caféborde med standerbelysning, hestestandere, ny sadelknægt m.m., vejrhaner, vægudsmykninger og husnumre.
Du søger måske efter smedejernslamper eller støbejernslamper, men næsten alle de klassiske lamper er udført i hårdt støbealuminium, som derfor ikke ruster og alligevel fremstår de solide og robuste. De er pulverlakeret 2 gange, hvilket giver den bedste overfladebehandling. Materialet har forinden fået en speciel behandling; en slags affedtning og chromatisering, så pulverlakeringen derfor binder bedst muligt, også til det danske vejr. Vedligeholdelse er dog en betingelse. Læs her
P.g.a materialet fremstår lamperne finere og med alle detaljer flot fremhævet. De semi/halvklassiske lamper er udført i lettere støbealuminium og fremstår en smule lettere og lidt mere plastikagtige. Enkelte af de store standere er udført i støbejern, og malet med rustbeskyttelse. De fremstår grovere og er knap så detaljerede, som lamperne i støbealuminium. Pga. af den tunge vægt i støbejern har vi af mange års erfaring måtte erkende, at vi kan få problemer med, at malingen krakelerer allerede pga. transporten, så vi anbefaler klart standerlamperne i støbealuminium og ikke desto mindre er de også meget billigere, og smukkere.
De runde lamper med kobberhætter er med plexiglas og tre modeller fås nu med rigtigt glas. De kantede lamper er med almindeligt klart glas. Du kan frit vælge imellem alle vægbeslag og lampehoveder. Ligeledes kan du også frit vælge imellem standere og lampehoveder, så du derved har uanede muligheder.
Vi, Vibeke Gundersen & Jens Gregers Nielsen, købte Grønhøjgaard i marts 2003, hvor vi driver landbrug med planteavl, svineproduktion, og lampesalg. Jeg, Vibeke, er udlært blomsterdekoratør hos Kgl. Hofleverandør Erik Bering og med sans for romantik og nostalgi, og med et 'godt øje' for indretning og harmoni, er salget af de udsøgte smukke lamper blevet en hjertesag for os begge. Derfor er det med glæde og stor interesse, mange års erfaring og høj ekspertise, at vi hjælper og vejleder dig, som kunde, med valg af den rigtige model, den rigtige størrelse, så lamperne passer til netop dit hus og dine omgivelser.

Vibeke Gundersen Jens Gregers Nielsen